Klubbens vedtægter

  • § 1

    Afdelingens navn er KsG Idrætsforening. Foreningens hjemsted er Frederiksberg kommune.

  • § 2

    Afdelingens formål er at fremme interessen for idræt, især håndbold.

  • § 3

    Enhver, der til enhver tid opfylder Danmarks Idrætsforbunds gældende regler for udøvelse af idræt, kan optages som medlem.

  • § 4

    Indmeldelse og udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren.

  • § 5

    Medlemmer, som er mere end to måneder i kontingentrestance, kan udelukkes fra træning, kampe og stævner.

  • § 6

    Overgang fra aktivt til passivt medlemskab kan kun ske efter begæring og kun for en periode af mindst tre måneder.

  • § 7

    Kontingent fastsættes af generalforsamlingen, dog kan bestyrelsen meddele helt eller delvis kontingent frihed.
    Ekstra kontingent kan opkræves, dog kun for en måned i samme regnskabsår, når bestyrelsen skønner det nødvendig.

  • § 8

    Medlemmer, der har været medlem i mindst tre måneder, er kontingentfri, når de som værnepligtige menige er indkaldt til tjeneste for en længere periode end en måned, og de skriftligt ansøger bestyrelsen herom. Medlemmer, som er under SU berettiget uddannelse, samt lærlinge/elever kan, mod forvisning af gyldigt studiekort eller tilsvarende dokumentation, opnå rabat på betaling af fuldt kontingent, for et år ad gangen

  • § 9

    Regnskabsåret er kalenderåret.
    Beløb, som ikke er nødvendige i afdelingens daglige drift, skal henstå i et pengeinstitut i KsG’s navn.

  • § 10

    Afdelingen ledes af en bestyrelse, der består af en formand, en næstformand, kasserer, sekretær og to bestyrelsesmedlemmer.
    Bestyrelsen vælges for et år.
    Bestyrelsen konstituerer sig selv senest 14 dage efter generalforsamlingen. Bestyrelsen skal have følgende sammensætning formand, næstformand, sekretær og kasserer efter konstitueringen.
    Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst fire medlemmer er tilstede.
    I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
    Over hvert bestyrelsesmøde og generalforsamling føres en protokol.
    Formanden skal være villig til at lade sig indvælge i hovedbestyrelsen.
    Afdelingen tegnes af formanden eller næstformanden i forening med to andre bestyrelsesmedlemmer.

  • § 11

    Spillerudvalget består af mindst fire medlemmer, plus trænere. Medlemmerne udpeges af bestyrelsen.
    I Spillerudvalget skal der være mindst et kvindeligt og et mandligt medlem.
    Spillerudvalget er frit stillet med hensyn til den interne arbejdsfordeling.
    Spillerudvalget forestår alt det praktiske i forbindelse med træning, kampe og stævner.

  • § 12

    Intet arrangement kan foretages i afdelingens navn uden bestyrelsens tilladelse.

  • § 13

    Generalforsamlingen er afdelingens højeste myndighed. Ved afstemning er almindeligt stemmeflertal afgørende, ved lovændring dog 2/3. Skriftlig afstemning kan begæres.

    Ved valg til bestyrelsen afgiver hvert medlem en stemme per plads i bestyrelsen på valg. I tilfælde af at der er flere pladser på valg kan medlemmer ikke afgive mere end en stemme på hver enkelt kandidat.

    Alle aktive medlemmer har stemmeret efter tre måneders medlemskab, såfremt de er fyldt 16 år og ikke er i kontingentrestance. Valgbarhed til bestyrelsen er alle medlemmer, som er fyldt 18 år, og som ikke er i kontingentrestance.