Klubbens historie

KsG blev stiftet i 1902 og står for Købmandsskolens Gymnastikforening.

Selvom KsG håndbold i dag holder til på Frederiksberg, starter KsG’s historie på Nørre Vold, hvor Købmandsskolen dengang havde til huse.

Her stiftede 16 unge gymnaster foreningen 5. oktober 1902.
Der gik kun fire år, inden den første gymnast fra KsG blev udtaget til OL og 10 år senere, var hele seks gymnaster fra KsG med til OL.

Efter blot et par årtier blev foreningen udvidet, og både svømning og håndbold kom på programmet. 

I 2008 blev det besluttet at omdøbe foreningen til KsG Idrætsforening. Både på grund af diversiteten af sportsgrene i foreningen, men også på grund af den manglende tilknytning til Købmandsskolen.  

Den dag i dag opholder underafdelingerne af KsG Idrætsforening sig ikke kun på Frederiksberg, men flere steder i København. Foreningen rummer foruden håndbold også fitness, volley, rytmik, step og svømning.